Kort (geografi) - Dublin

Dublin (Baile Átha Cliath) er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922. Dublin ligger gennemsnitligt 20 m over havet på Irlands østkyst ved mundingen af floden Liffey.

Byen er grundlagt som et vikingebosted og har været den vigtigste by i Irland siden middelalderen. I dag er den det økonomiske, administrative og kulturelle centrum med indbyggere inden for bygrænsen. Dublins metropolområde har 1.347.359 indbyggere. Greater Dublin Area er på størrelse med Sjælland og har over 1,9 millioner indbyggere (folketælling 2016).

Navnet Dublin er formentlig af anglo-irsk oprindelse efter 'Dubh Linn', sammensat af det irske ord dubh = sort (farve) og linn = pool eller bassin ("det sorte bredning" eller blackpool ved floden Liffey). Det er ikke af skandinavisk eller nordisk oprindelse, da ordet Dublin allerede eksisterede ved vikingernes ankomst.

Det irske navn Baile Átha Cliath betyder byen omkring vadestedet ved vidjerne.

Den indre by har sin struktur af Liffey med dens mange broer og hovedgaderne O'Connell Street–Grafton Street–Harcourt Street. Her ligger de fleste stormagasiner og Trinity College med sit berømte bibliotek og byparken St Stephen's Green. Gaderne i georgianske stil ligger især i området omkring Merrion Square i den sydøstlige del af centrum i nærheden af Nationalgaleriet og ved regeringssædet Leinster House. Området er omkranset af North Circular Road og South Circular Road. Uden for ligger boligkvartererne, hvoraf mange stadig er præget af en ensartet stil: det klassiske arbejderkvarter Cabra består af lange rækker af små murstenshuse, Marino er et eksempel på et arkitekttegnet mellemklassekvarter, mens der i Beaumont overvejende er dobbelthuse.

Byens nye vartegn i O’Connell Street er Spire of Dublin fra 2003. Det er en 120 meter høj og fra 3 meter til 15 centimeter bred søjle af rustfri stål. De fleste af de georgianske huse er nu fredet. Også fornyelsen af af bydelen Temple Bar, Dublins sidste bevarede kvarter fra middelalderen, begyndte den gang. I slutningen af 1980'erne blev Grafton Street og Henry Street til gågader.

Den egentlige forvandling af Dublin begyndte i slutningen af 1990'erne. Mange bygninger og pladser blev renoveret – særlig ved bygning af lejlighedskomplekser og kontorhuse som det en kilometer lange finanskvarter (International Financial Services Centre – IFSC) ved North-Quays.